Sådan sparer du tid med en adgangskodemanager

Ville vi ikke alle ønske, at vi havde lidt mere tid? Det virker, som om der aldrig er tid nok, når det kommer til at krydse alt af på vores to-do lister og få alt arbejdet klaret. Hvad ville du gøre for at få bare 10 minutter af din dag tilbage?

Tro det eller ej, men en adgangskodemanager gør mere end bare at gemme dine adgangskoder. Den hjælper dig aktivt med at spare tid på de kedelige opgaver, du skal klare hver dag. Ved at gøre det nemmere at få tingene klaret og sikre færre afbrydelser i løbet af dagen kan en adgangskodemanager i høj grad forbedre din produktivitet og spare dig en del tid.

Så præcis hvordan sparer du tid med en adgangskodemanager?

  1. En adgangskodemanager udfylder adgangskoder for dig.

Indtastning af et par brugernavne her og der virker ikke som det store arbejde. Men du ville blive overrasket over, hvor hurtigt det bliver til noget. Selvom du nemt kan huske din adgangskode, kan det tage alt fra et par sekunder til mere end 20 sekunder at indtaste et brugernavn og en adgangskode og logge på en konto. Ved at udfylde adgangskoder for dig sparer en adgangskodemanager dig tid ved at indtaste alle adgangskoder, når du skal logge på.

  1. En adgangskodemanager sparer dig for at nulstille adgangskoder.

Selv når du kan huske adgangskoden, tager det tid at indtaste den og logge på en konto. Men hvis du ikke kan huske adgangskoden? Wow, det kan tage tid at få klaret. Det kan tage adskillige minutter at gennemgå en kontogendannelsesproces, og det omfatter ofte mere end ét trin. Ved at huske alle adgangskoder for dig og udfylde den korrekte, når du skal logge på en adgangskodebeskyttet konto, minimerer en adgangskodemanager afbrydelser af din arbejdsgang og sparer dig den tid, det tager at nulstille eventuelle glemte adgangskoder.

  1. En adgangskodemanager genererer adgangskoder for dig.

Det eneste, der måske er mere irriterende end at skulle huske adgangskoder, er at skulle oprette dem, når du opretter en ny konto. I dag kræver webstederne et forskelligt antal tegn med en kombination af bogstaver, tal og symboler. Det tager tid, og det sinker dig at prøve at finde på en ny adgangskode, der opfylder kravene på den enkelte side. Med en adgangskodemanager kan den omgående oprette nye adgangskoder for dig. Du kan oven i købet angive, hvor mange tegn den skal have, samt kombinationen af tegn. Og når den opretter den nye adgangskode, husker den selvfølgelig adgangskoden for dig. Det kan spare dig for mange problemer!

  1. En adgangskodemanager synkroniserer adgangskoder, hvor du har brug for dem.

Hvis du bruger den samme browser på den samme computer hele tiden, tænker du måske: “Jamen, kan min browser ikke bare klare det for mig?” Teknisk set, jo, det kan den. Men hvis du vil have de samme gemte adgangskoder på en anden browser eller enhed, skal du sørge for at aktivere synkronisering. Derefter skal du logge på med den samme brugerprofil på den anden browser eller computer. Og de fleste browsere synkroniserer kun med den samme browser – så hvis du f.eks. får brug for at skifte fra Chrome til Safari, er det ikke muligt automatisk at synkronisere dine adgangskoder fra den ene til den anden. En adgangskodemanager overtager automatisk arbejdet med at synkronisere adgangskoder. Desuden fungerer de med alle browsere og alle platforme, så du ikke er låst til at bruge den samme browser eller får problemer, hvis du har brug for at skifte.

  1. En adgangskodemanager husker dine kontaktoplysninger.

Hver gang du vil oprette en ny konto eller er klar til at købe noget online, beder webstedet dig om dine kontaktoplysninger. At indtaste dem igen og igen bliver ret ensformigt. Nogle gange kan webstedet huske din adresse eller dit kreditkort, men ikke altid. Og de akkumulerer ofte gamle, ubrugte adresser efter et stykke tid. Med en adgangskodemanager med adresseprofiler og kreditkortprofiler er det nemt at indtaste alle de oplysninger med ét klik. Ingen indtastninger, ingen gennemgang af adresser eller kort for at sikre, at du bruger den rigtige adresse og det rigtige kort. Bare vælg den profil, du skal bruge, og kom videre.

  1. En adgangskodemanager advarer dig om krænkelser og sikkerhedsproblemer.

I dag virker det, som om et websted eller en service bliver hacket hver eneste dag. Det kan være overvældende at holde styr på de konti, du bruger, og om du måske har været påvirket af et stort brud på sikkerheden. En adgangskodemanager har indbyggede sikkerhedsadvarsler, så du ved, hvornår en af dine konti muligvis er i fare. På den måde kan du gøre noget, hvis det er nødvendigt, uden at skulle bruge tid på detaljerne i alle de brud på sikkerheden, som rammer overskrifterne.

  1. En adgangskodemanager ændrer adgangskoder for dig.

Når et websted har et problem med sikkerheden, bliver du ofte bedt om at opdatere adgangskoden til en ny. En adgangskodemanager gør dette nemmere ved at oprette den nye adgangskode for dig og gemme den, så du ikke skal bekymre dig om at huske den nye adgangskode. På den måde ved du, at du bruger en stærk, ny adgangskode for hvert enkelt websted, og du ved, at et sikkerhedsproblem for en af dine online konti ikke vil påvirke alle dine andre online konti.

  1. En adgangskodemanager giver dig et vindue til din sikkerhed.

Når folk begynder at bruge en adgangskodemanager, er de ofte overraskede over at finde ud af, præcis hvor mange adgangskoder de har. De fleste tror, at de kun har 10 eller 20 adgangskoder. Men når du begynder at gemme dem et centralt, sikkert sted, er det nemt at akkumulere 50, 60 eller måske endda 100 adgangskoder. Adgangskoder til netbanker, sociale medier, e-mailkonti, gamingwebsteder, filmstreaming, musikstreaming, investeringskonti, produktivitetsapps, storagewebsteder, mobiltelefonkonti… Du ved, hvad vi mener. Det bliver til en hel del. Og frem for alt giver en adgangskodemanager dig en måde at gennemgå alle dine adgangskoder på, og den sikrer, at du bruger en stærk og unik adgangskode for hver enkelt konto. Den kan give dig en sikkerhedsvurdering og føre dig gennem forbedring af dine adgangskoder, så du er bedre beskyttet mod hackere og tyve, mens du slipper for at bruge så meget tid på det og slipper for mange bekymringer.